Teatret ZeBu – MIG OG ROSIN
Kontakt forløb herUanset alder, kender vi alle sammen følelsen, når det kribler i maven, stemmen hakker, eller når kinderne rødmer. Mig og rosin handler om, hvordan det er at være ”mig” og have alle de der følelser. Med en bred inspiration lige fra musical og klassisk musik til tegnefilm og sport går en danser og en skuespiller på opdagelse i måder, vi udtrykker os på – og hele vejen igennem spiller rosinen ikke en ubetydelig rolle.
Mig og rosin er en sjov forestilling om krop og følelser for de mindste. Forestillingen undersøger det at rumme egne og andres følelser, og i tæt kontakt med publikum leger en skuespiller og en danser med de mange måder, vi udtrykker dem på. Når vi ikke tør, når vi udtrykker dem voldsomt, når vi gør det for sjov eller for alvor. Gennem små dramatiske situationer spejler de to medvirkende med stor genkendelighed både børn og voksne i et inspirerende sanserum, som børnene kan opholde sig i efter forestillingen.
Ved at se forestillingen får børnene en sjov og sanselig oplevelse, der handler om måder at udtrykke følelser på med kroppen. Håbet er, at både børn og voksne kan genkende sig selv eller andre i de to medvirkendes små dramatiske situationer.
Tidspunkt
Målgruppe
Pris
Max. antal børn
Varighed

Hvor?
På Teater ZeBU
Øresundsvej 4
2300 København S
Telefonnummer
Webside
E-mailadresse

Kontaktperson
Kontakt vores koordinator Marie Møller Simonsen på mail: marie@zebu.nu eller på telefon: + 45 42 32 28 68 eller ring til ZeBUs hovedtelefon: + 45 71 99 88 77